Flat leather shoes

 photo 0aa3550b-edea-4a99-8a91-0bb36d836802_zps4043fac6.jpg

 photo DSC_0104_zps888cd4c3.jpg

Skoene fra Ecco er et af mine bedste secondhand køb nogensinde. De er udført i læder, og er rigtig gode at gå i. De har en firkantet snude, som jeg faktisk synes er super fin, og de fungerer helt vildt godt til et par opsmøgede bukser. Det andet par, synes jeg er helt fantastisk. Jeg fandt dem i min yndlingsgenbrug i forstaden, og da jeg købte dem, var de fuldstændig nye. Jeg kan godt lide deres runde snude blandet med det lidt sneaker-agtige look. Normalt bruger jeg 39, men da jeg kunne passe disse i størrelse 38 var jeg lykkelig, så derfor er deres kælenavn “størrelse 38-skoene”. Begge par er virkelig behagelige, og giver hver deres individuelle præg på et eventuelt outfit.

Vagabond Fringe Loafers

 photo DSC_0110_zpsf5d68fba.jpg

Så blev det tid til det sidste skoindlæg i denne uge, hvilket er tildelt mine lakloafers fra Vagabond. De er købt brugt over Trendsales. Jeg bruger dem som skiftesko til fester, når jeg ikke kan holde ud at gå i mine 13-14cm hæle længere. Deres laklook går også til alt, hvilket er super smart. Resten af mine sko vil komme løbende på bloggen. I må have en skøn søndag.

Vagabond Boots

 photo DSC_0886_zpscbf70c03.jpg

 photo DSC_0883_zpsc93b4704.jpg

 photo DSC_0888_zpsdbad497c.jpg

For leden fik jeg en gave, hvilken indeholdt disse fine støvler fra Vagabond, og er I gale jeg er glade for dem! De minder mig en smule om Acne Track, som jeg i går ytrede min begejstring for. Støvlerne er virkelig lækre, de sidder godt, de er gode at gå i, og de løfter ethvert outfit op fra søndagsgrim til stunning.  De er udført i læder og har en blød gummisål og hæl, der gør dem fantastiske hverdagssko. Selv er jeg ret høj, omkring 177 cm, men de fungerer rigtig godt alligevel. De giver en smule højde, men det bedste ved dem er, at hælen gør ens holdning mere ret, og da jeg er meget svajrygget, er det en meget positiv ting. Sidst men ikke mindst får de også ens ben til at se længere ud, stort plus! Støvlerne er desværre udgået fra produktion, da de er fra sidste års kollektion. Jeg kan heller ikke fortælle jer modellens navn, selvom jeg har søgt med lys og lygte på google og samtlige webshops. Men nyd synet, og glæd jer til at se dem in action!

Divided

 photo DSC_0118_zpse38c3e10.jpg

Disse fine wedges er fra H&M DIVIDED, 13cm høje og er af halv skind halv ruskind. Da de i januar sidste år var i butikkerne, søgte jeg i alle H&Ms butikker i Kolding for at opsøge disse sko, for derefter at konkludere, at ingen af butikkerne havde dem. Derfor måtte jeg tage toget helt til Esbjerg for at få fødderne i de alt for smukke sko. Det hele foregik på én dag, og jeg nåede kun at være i Esbjerg i en halv time, før jeg måtte med et aftentog hjem. Det er en af de sjoveste historier jeg har med et par sko, jeg var bare så desperat for at eje dem. Jeg ringede endda til samtlige H&M butikker, for at få at vide om de havde skoene i butikkerne. Det var en værre dag, men jeg synes helt klart de var det værd!

Alexa

 photo e606f373-03d7-4b98-ad7e-8cbe38336041_zps8dad89cd.jpg

Mig og disse sko er én lang kærlighedshistorie. Jeffrey Campbell Alexa er en materiel fortolkning af Acne Atacoma, som var den første model jeg så. Først efter at have savlet et år fandt jeg disse darlings på Trendsales i min størrelse, og jeg måtte bare have dem. De er 12cm, hvilket gør mig ekstremt høj, men de opvejer det med, at jeg får de lækreste stænger. Og så er de helt vildt gode at gå i. Jeg vil dog indrømme, at Atacoma både er pænere i modellen og af bedre materialer, men med prisen taget med i betragtningen, så har Alexa bestemt også sin charme!